Musikstyret fyrværkeri, hvor lyd og lys går op i en højere enhed
Et musikstyret fyrværkerishow er en af de mest imponerende former for fyrværkeri. Her er effekter, farver og tempo synkroniseret til musikken, så publikum får en oplevelse der føles som en rigtig finale med perfekt timing. Hos Apex Fireworks planlægger vi showet i tæt dialog med jer. I vælger enten selv musikken, eller vi hjælper med forslag, der passer til stemningen og arrangementet.
Musikstyret fyrværkeri kan bruges til mange typer arrangementer
Bryllup (finale eller afslutning)
Firmafest og jubilæum
Byfest og festival
Sportsevents og præsentationer
Nytårsevents og offentlige arrangementer
Sådan foregår det
Vi starter med en kort afklaring af jeres dato, lokation, musik, ønsket varighed og budget. Derefter planlægger vi showet og vurderer sikkerhed, afstande og tilladelser. På selve dagen står vi for opsætning, afvikling og oprydning. I skal bare nyde øjeblikket.
Sikkerhed og tilladelser
Professionelt fyrværkeri må aldrig affyres uden tilladelse fra kommunen. Vi søger tilladelsen via virk.dk med afskydningsliste og et kort over sikkerhedsafstandene, og det lokale beredskab behandler ansøgningen. Kommunen har op til 30 dage til at svare. Læs mere om reglerne for fyrværkeri.
Kolding Lightfestival: 10 minutter til musik
Det show, vi selv er mest stolte af, er Kolding Lightfestival ved Slotssøen: 10 minutters musikstyret fyrværkeri fra otte positioner, sat skud for skud til musikken. Opsætningen tog en hel dag.
Hvert skud får sin egen tidskode i nummeret, med brændetid og stigetid regnet ind, så effekten springer ud præcis på slaget. Showet affyres elektronisk fra en sikker position. Se et klip fra Kolding Lightfestival.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt er et musikstyret show typisk?
De fleste musikstyrede fyrværkerishows ligger på 8-10 minutter, men det kan tilpasses fuldstændigt efter ønske.
Skal vi selv have lydanlæg?
Hvis arrangementet allerede har lydsystem, kan vi typisk koble os på. Ellers kan vi enten regne det med i prisen eller rådgive om, hvad der kræves, så musikken spiller klart til publikum.
Kan I lave show til vores egen sang?
Ja. Mange vælger en bestemt sang til bryllup eller jubilæum. Vi skal blot bruge den i mp3-format i god tid inden showet.
Hvad koster det ekstra at sætte fyrværkeriet til musik?
Musiksynkronisering lægger et fast beløb oveni showet, fordi det er programmeringsarbejde før showet og ikke mere krudt. Tillægget stiger derfor ikke med showets størrelse. Se priser på fyrværkerishows.
Vil I have et musikstyret fyrværkerishow?
Kontakt Apex Fireworks med dato og lokation, så sender vi et uforpligtende forslag og pris.
