Privatlivspolitik

Senest opdateret 4. oktober 2026

Her kan du læse, hvilke oplysninger vi indsamler om dig, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger

Apex Fireworks ApS er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig.

Apex Fireworks ApS
Pilealle 2, 6000 Kolding
CVR 46228375
kontakt@apexfireworks.dk
+45 28 15 92 46

Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine oplysninger, er du velkommen til at skrive eller ringe.

Når du skriver til os via formularen

Når du udfylder kontaktformularen, får vi de oplysninger, du skriver: navn, mail, telefon, evt. firmanavn og CVR, dato og adresse for afskydningen, om I ønsker musik, og det du skriver om jeres ønsker.

Vi bruger oplysningerne til at svare dig, give et tilbud og planlægge showet. Grundlaget er, at du selv beder os om et tilbud, og at vi skal kunne indgå og opfylde en aftale med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Formularen er beskyttet mod spam med Google reCAPTCHA. Den ser på, hvordan formularen bliver udfyldt, for at skelne mennesker fra robotter.

Når I booker et show

Når I booker, gemmer vi de oplysninger, der skal til for at afvikle showet og sende en faktura. Det er typisk navn, firma, adresse til fakturering, kontaktoplysninger og adressen for afskydningen.

Til et professionelt fyrværkerishow skal vi søge tilladelse hos det lokale beredskab. Her oplyser vi adressen for afskydningen, tidspunktet og en kontaktperson for arrangementet. Det gør vi, fordi loven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).

Fakturaer og bilag gemmer vi, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).

Anmeldelser

Efter et show kan vi sende dig en invitation til at skrive en anmeldelse på Trustpilot. Vi deler kun dit navn og din mail med Trustpilot til det formål. Grundlaget er vores interesse i at få feedback på vores arbejde (artikel 6, stk. 1, litra f). Du kan altid sige nej tak, og du bestemmer selv, om du vil skrive noget.

Cookies og statistik

Når du besøger siden første gang, spørger vi, om du vil acceptere cookies. Nødvendige cookies sørger for, at siden virker, og at vi kan huske dit valg. Dem kan du ikke fravælge.

Siger du ja til statistik, bruger vi Google Analytics til at se, hvor mange der besøger siden, og hvilke sider de kigger på. Det hjælper os med at gøre siden bedre. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookiebanneret eller ved at slette cookies i din browser.

Vi har slået Googles annoncefunktioner og Google Signals fra, så statistikken ikke bruges til annoncering, og vi deler ikke data med Google til andre formål.

På vores myndighedskort spørger vi særskilt, om vi må tælle dit besøg. Dit svar gemmes i en cookie i et år. Har du allerede sagt ja til statistik på resten af hjemmesiden, gælder det også på kortet.

Indhold fra Google og YouTube

Vores videoer ligger på YouTube. Når du afspiller en video, får YouTube oplysninger om dit besøg, fx din IP adresse, og kan sætte egne cookies.

Skrifttyperne på siden hentes fra Google Fonts. Det betyder, at din browser kontakter Googles servere, og at Google ser din IP adresse.

Hvem vi deler oplysninger med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger nogle faste samarbejdspartnere, der behandler oplysninger på vores vegne, og som vi har databehandleraftaler med:

  • Simply.com, der driver hjemmesiden og mailserveren
  • Billy, som vi bruger til fakturering og regnskab
  • Google, til statistik, spambeskyttelse og skrifttyper
  • Trustpilot, hvis vi inviterer dig til at skrive en anmeldelse

Dertil kommer det lokale beredskab, når vi søger tilladelse til et show.

Oplysninger uden for EU

Google og YouTube kan behandle oplysninger i USA. Google er certificeret under EU-US Data Privacy Framework, som EU Kommissionen har godkendt som et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

  • Henvendelser, der ikke bliver til et show, sletter vi senest 12 måneder efter sidste kontakt
  • Oplysninger om bookede shows gemmer vi, så længe vi har brug for dem til showet og eventuelle spørgsmål bagefter
  • Fakturaer og regnskabsbilag gemmer vi i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de hører til, som bogføringsloven kræver
  • I Google Analytics gemmes de enkelte besøg i 2 måneder, og oplysninger knyttet til den enkelte besøgende i 14 måneder efter seneste besøg

Dine rettigheder

Du har ret til at:

  • få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig
  • få rettet forkerte oplysninger
  • få slettet dine oplysninger, når vi ikke længere har pligt til at gemme dem
  • få begrænset behandlingen
  • få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format
  • gøre indsigelse mod behandling, der bygger på vores interesse
  • trække et samtykke tilbage

Skriv til kontakt@apexfireworks.dk, hvis du vil bruge dine rettigheder. Vi svarer senest inden for en måned.

Klage

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk. Vi vil dog gerne høre fra dig først, så vi kan prøve at løse det.

Scroll to Top